Your browser version is outdated. We recommend that you update your browser to the latest version.

Jeg hedder Bente og er 57 år, jeg har i mit arbejdes liv været truckfører og procesoperatør. Men i 2009 fik jeg Stress og en mindre depression og lidt angst.

Det var svært at skulle erkende jeg ikke kunne gå på arbejde, men bare sad hjemme og tudede så snart nogen talte til mig. Efter 3 mdr. sygemelding mente jeg at nu var jeg klar til at komme tilbage til mit gamle job, nogle timer om dagen. Det varede desværre kun 2 mdr, så sad jeg hjemme igen og tudede og måtte erkende, det ikke var en arbejdsplads, jeg skulle arbejde på mere. Efter ydelige 3 mdr. hjemme blev jeg af kommunen sendt ud i et tilbud for personer med stress, angst og depression.

Det var ikke spor sjov, gik tudende hjem hver dag, da det var meget overvæltende, at skulle være sammen med andre mennesker, samt deltage i nogle møder hvor jeg skulle fortælle om mig selv.

Det var jeg ikke parat til, men var heldigvis ikke den eneste,som havde det sådan. Jeg var i dette 6 mdr. og fandt en ny side af mig selv, som er var den kreative side, her lærte at lave koldglas, når de forskellige tilbud på en måde fyldte for meget, kunne jeg trække mig tilbage i glas hjørnet. Ofte havde jeg dog lyst til at lægge mig under dynen og blive hjemme, men hører til årgangen som er pligtopfylden, kommer hver dag. I dag er jeg glad for at have været skubbet ud, for ellers var jeg nok ikke kommet videre.

Gennem dette tilbud fik jeg en jobpraktik på Vinding skole i Vejle, i SFOén. Det var et super sted for mig, der opdagede jeg nye sider af mig selv, men at det skulle tage 11 mdr. før jeg kunne melde mig rask igen, dette havde jeg ikke troet. Egentlig var jeg heller ikke klar, men hvis jeg ikke meldte mig rask, ville jeg ryge ud af systemet og ingen penge på kontoen.

Det endte  med at jeg var arbejdsløs i 6 mdr.

August 2012 fik jeg job som husassistent på skolen, hvor jeg havde været i praktik, arbejdet bestod i ordne mælk til alle børn, passe skolebod, lave kaffe og te til lærerne og holde orden, sætte bøger på plads på biblioteket og endelig 1 fast eftermiddag i SFO, det var et utrolig dejlig og afvekslende job, de var så tilfreds at jeg fik lov at være vikar i SFO.

Men september 2015 kom en veninde og sagde nu åbner jeg en butik med garn og hobby og du skal være med, det var et tilbud jeg ikke kunne sige nej til og hoppede på fra efterårsferien 2015. Det var utrolig spændende, men desværre overlevede butikken kun 8 mdr, der var simpelthen ikke nogen kunder. Så jeg må nøjes med at være kreativ herhjemme.

Nu står jeg som det grå guld og mangler et job.